Smartlog v. II » Forsigtig og på prøve...
Opret egen blog | Næste blog »

Første dag i skole!

4. sep 2006 17:31, Frk Ravn

Hele sidste uge var jeg russer på mit nye studie, Æstetik og Kultur, med dertilhørende navneleg i rundkreds, bytur og ubegrænset forbrug af øl. I dag var det så førstte gang jeg var til "rigtig" undervisning - nemlig instruktor-undervisning, med uddeling af læsegrupper og introduktion til studieteknik. Vi blev bl.a. præsenteret for Belbins teamroller. Det er noget med hvordan man fungerer i en gruppe og hvilke roller man indtager. Jeg har fundet en model som jeg vil prøve at linke til så snart jeg lærer hvordan man gør. Ud fra den model skal jeg så finde ud af om jeg er idémand, organisator eller noget helt andet. Der er i alt ni roller og det er godt hvis man har de fleste repræsenteret i sin gruppe. Mit problem er blot min læsegruppe kun består af tre mennesker mig selv incl., så jeg tvivler på hvor mange roller vi får "besat".

Men det virker da som om at vi bliver ført godt ind i tingene her det første år, så jeg er fortrøstningsfuld. Instuktortimerne forløber over længere tid og her er virkelig plads til alle de dumme spørgsmål. På rigtig pædagogisk vis blev instrutoren præsenteret som vores nye storebror - og han er flink, så han må hjertens gerne være min storebror.

Well idag var også dagen hvor jeg endelig fik noget der ligner en læseplan. Selvom de siger at studiet ikke er så læsetungt, synes jeg der er rigeligt at læse til denne uge. Jeg må hellere få ryddet mit skrivebord, så jeg kan komme igang med at være seriøs. 

NB: Jeg har fået lidt hjælp til at lægge linket ind på Belbins teamroller, så her er den!

Kære forbikomne

3. sep 2006 17:51, Frk Ravn

Jeg var i dag ude og tjekke mine veninders hjemmesider og blev pludselig slået af hvor nemt det er at få en lille bid af hinandens liv på trods af afstande så langt væk som Kina og Norge. Så nu prøver jeg at gøre mig selv lidt lettere tilgængelig ved at oprette en blog, som siges at skulle være det nemmste for en nybegynder som mig. Jeg aner ikke hvad jeg kaster mig ud i, så hvis der sidder nogle urinsyre-garvede rotter derude som kan et fif eller to, er jeg taknemmelig. Jeg tør ikke love at denne blog bliver opdateret dagligt eller endda ugentligt, men måske får jeg efterhånden nogle gode vaner. Til vi ses igen - kærligst Anita